Instruktørens rolle
Kendetegn? Kunstnerisk vovemod!
En artikel om Teaterrøddernes konsekvente brug af professionelle instruktører.
Tekst: Freddy Harthimmer
Fotos: Peter Rafn Dahm |
Teaterrøddernes formål
”TEATERRØDDERNES formål er at arbejde med dramatiske udtryksformer, for at give medlemmerne mulighed for at udnytte alle deres kreative evner herunder også evnen til at samarbejde.
Dette sker ved afholdelse af kurser med relevante emner og via produktion af offentlige forestillinger. Disse belyser alment menneskelige problemstillinger og udbreder kendskabet til og forståelsen af mellemmenneskelige forhold.
Foreningen er åben for alle, der vil arbejde seriøst med teater”.
Det er flotte ord, og hvordan lever vi så op til dem?
Altid professionelle instruktører
Vi har, i alle de 30 år Teaterrødderne har eksisteret, brugt professionelle instruktører til vores forestillinger, og vi er aldrig er gået på kompromis med hensyn til den kunstneriske udfoldelse. Vi er indstillet på at følge instruktøren, lige meget hvor det bærer hen, og vi sætter en ære i at være ”den eksperimenterende gruppe” i Holbæk. Der findes to andre amatørscener i byen, den ene spiller mest musical og den anden spiller hovedsagelig traditionelle stykker – vi kaster os altid ud i noget nyt.
Hvad indebærer det?
Teaterrødderne starter altid sæsonen med en workshop hvor ”vi ser hinanden an -skuespillere og instruktør” og lægger en plan for stykkets kunstneriske og professionelle udtryk.
Vi forventer en høj grad af personinstruktion af vores instruktør, og det
får vi praktisk talt altid. Vi er som skuespillere ved at være ’godt uddannede’, et ensemble der har arbejdet sammen i mange år, hvilket betyder, at instruktørerne tør forlange meget af os.
Vores instruktører ønsker ofte at prøve nye veje af, hvilket får betydning for vores stykker for eksempel med hensyn til scenografien. Således flettede vi til forestillingen ”Sange fra hjertet” 250 styks, 6 meter lange lagenstykker, som hang ned fra loftet. Sammen med lyset gav det spillerummet en helt særlig æstetisk dimension. Og da vi spillede ”SLUT”, havde vi 12 tons sand fordelt på gulvet.
En anden konsekvens ved at være så eksperimenterende er, at vi som skuespillere, indtil det sidste, skal være fleksible. Intet er færdigt før premieren, vi er altid forandringsparate, og vores ’forestillingsmanuskript’ bliver løbende rettet til. Instruktørerne tør udfordre den enkelte og gruppen, tør ændre udtrykket, og herved opnår vi det bedst mulige visuelt på scenen.
Anerkendelse fra udlandet
Det kunstneriske vovemod, der kendetegner Teaterrødderne, har senest vakt interesse ud over landet grænser og ført os til Belgien og Tyskland. Det skete med vores klovneforestilling ”Stilhed støjer”, som Folmer Kristensen instruerede – og skal have en meget store del af æren for. I Tyskland fik vi således den store oplevelse, at professionelle klovne fra Argentina pludselig ville have os til at give indspark på deres workshop, fordi de faldt fuldstændig for vores tilgang til rollen. |
|
|